Rebekka Sonne

Fortiden kan du ikke ændre, men du kan ødelægge nutiden, ved at bekymre dig om fremtiden!

 

Venner giver livet glæde! 17. januar 2008

Gemt under: Mit liv — Rebekka @ 23:18

I sommers ønskede jeg at tiden måtte gå meget stærkere, da jeg slet ikke orkede at være på Bornholm længere. Flere af mine venner bor over, og de venner jeg har et rigtig tæt forhold til, specielt Nanna og Dinah, tænker også snart på at forlade den kære Ø, så jeg havde bare lyst til at komme væk fra Ø’en, og kommer over til alle de mennesker jeg holder af. Selvfølgelig er der også nogle tilbage på Ø’en, som jeg holder rigtig meget af, og som også vil være her nogle år endnu, men alligevel savnede jeg at være sammen med mange af mine andre gode venner.

Efter sommerferien begyndte jeg på 1. år på HHX. Selvfølgelig var det da dejligt at få mulighed for at lære nogle nye mennesker at kende, men jeg følte ikke rigtig jeg havde overskud til det. To af mine dejlige venner, Kåre og Annette, besluttede sig også pludselig for at flytte fra Ø’en lige efter efterårsferien, hvilket jeg var virkelig ked af, men samtidig vidste jeg også, at det var det bedste for dem.

Men efter efterårsferien synes jeg bare at det er kommet til at gå fantastisk godt. Jeg har langsomt fået modet tilbage, til bare at nyde de mennesker jeg omgås. Den klasse jeg går i, er jeg bare så utrolig glad for. Jeg troede ikke det var muligt at holde så meget af en klasse, da jeg sidste år troede, at jeg havde gået i den perfekte klasse på Bornholms 10. Klasse-Center. Der fik jeg også mange dejlige venner, specielt min dejlige ven Iben, og Caroline som jeg også er kommet i klasse med på HHX.
Men min nuværende klasse betyder bare virkelig meget for mig, og jeg glæder mig nærmest hver dag til at komme i skole igen, fordi jeg bare elsker at være sammen med de andre. Specielt elsker jeg at være sammen med 4 andre fra min klasse. Jeg har ikke kendt dem, før jeg begyndte at gå i klasse med dem. Men selvom jeg ikke har kendt dem i så lang tid, har vi alligevel formået at få et super dejligt venskab, som jeg på ingen måde ville være foruden. Det er ikke bare nogle gode venner jeg har fået, det er virkelig nogle fantastisk ubeskrivelig dejlige venner, som jeg bare holder så utrolig meget af. Carina, Pia, Tilde og selvfølgelig også Brian I er bare så skønne.

Jeg føler mig bare så fantastisk rig, fordi Gud har givet mig et fantastisk liv, med de dejligste mennesker omkring mig. Nogle bor langt væk, og andre lige rundt om hjørnet. Men jeg har fundet ud af at lige meget hvor langt væk ens venner er, så er de der stadig. Jeg er bare ekstra heldig, både at have nogle lige rundt om hjørnet, og nogle i den anden ende af landet.

 

Leave a Reply

 
 
. 2009 Medical Weblog adult downloads