En lille tanke.. 17. december 2007
Når man kommer ind på min blog, er det første der står “Fortiden kan du ikke ændre, men du kan ødelægge nutiden, ved at bekymrer dig om fremtiden”. Min kære ven Line skrev en lille hilsen i min gæstebog om denne tekst, så jeg tænkte jeg lige måtte følge op på det.
Line skrev, at det var noget der lige satte tankerne i gang, og det var også det jeg “faldt for”, da jeg første gang læste det. Jeg synes det er et meget sigende ordsprog, som man burde tænke lidt over, da det virkelig fortæller noget, der er rigtigt. Det er også derfor jeg har valgt at skrive det på min blog.
Hun spurgte også, hvor jeg havde fået det fra, hvortil jeg er nødt til at svare, at det har stået bag på den mest stenede avis (i hvert fald efter min mening): “Bornholms tidende”. Så lidt godt er der dog i den avis (Men jeg kan vist skrive et helt blogindlæg, om hvad jeg synes om den avis-men det vil jeg dog skåne jer fra nu).
Ordsprog og andre tekster der kan sætte tankerne i sving, synes jeg er meget interessante. Faktisk har jeg på hele min badeværelsesdør ordsprog og vittigheder stående, så folk ikke behøver at kede sig når de skal af med deres ekskrementer. Samtidig har jeg også en lille blog, så folk kan skrive en lille hilse og hænge den på min væg. Det er faktisk rigtig hyggeligt at have sådan en dør.
Og husk nu: “Fortiden kan du ikke ændre, men du kan ødelægge nutiden, ved at bekymrer dig om fremtiden!”
Leave a Reply