Rebekka Sonne

Fortiden kan du ikke ændre, men du kan ødelægge nutiden, ved at bekymre dig om fremtiden!

 

En lille opdatering på mit liv! 16. juli 2007

Gemt under: Mit liv, Kristendom — Rebekka @ 21:34

Livet kører bare der ud af, så man helt glemmer at sætte pris på alle de dejlige glæder der sker i ens liv. For at man lige stopper op, og ser på alt det gode man har, skal der ofte ske noget negativt, for at danne en kontrast, så man ser alt det positive der sker i ens liv.

De sidste uger har været rigtig dejlige. For det første, nok fordi det er blevet sommerferie. Det kan jeg godt mærke, at jeg har trængt til længe.

Den første weekend af min sommeferie tog jeg et lille smut til Jylland. Nogle af mine venner holdt fødselsdag, så det måtte jeg jo lige rejser over til. Det var en rigtig god weekend. Det var dejligt at se nogle af sine venner igen.

Ugen efter, det vil sige i sidste uge, valgte jeg så at tage til Jylland igen. Hvilket egentlig er rimelig chokerende, da Jylland jo ikke ligefrem er det fedeste sted på denne jord;) Ej, det er nu et godt nok sted, der bor i hvert fald mange dejlige mennesker! Men i sidste uge var jeg så i Jylland på bibelcamping, ung uge Haderslev Næs (eller Haderslev Nos, som GPS’eren valgte at skrive det:)).

Jeg kom lørdag den 7 juli, hvilket var den samme dag, som to af mine venner skulle giftes. Så dem var jeg også lige henne og se blive gift (de sagde ja - begge to). Det var dejligt at se dem blive gift. Det er to helt fantastiske mennekser, og at de nu er blevet gift, og vil leve resten af deres liv sammen, gør det kun endnu bedre.

Derefter begyndte en dejlig ung uge, som jeg havde glædet mig meget til. Det var en rigtig god uge, hvor der bl. a. var mange fra min efterskole. Men også en masse andre, som jeg havde det rigtig dejligt med. Og vigtigst af alt, så var der nogle gode bibeltimer.

Det er dejligt at have en hel uge, hvor man bare er sammen med andre mennesker, der også tror på Gud. Men det kan også værre skrammende, når man tænker på, at man skal tilbage til Bornholm igen. At man pludselig ikke er i det fællesskab, som man er i på ung uge. Man kommer til at se endnu mere, hvor vigtigt det er at få fortalt andre om Gud, så de i det mindste har chancen for at vælge det fra. Så længe de ikke har hørt om det, har de heller ikke haft muligheden for at vælge. Noget af det der skræmmer mig mest her i livet er, at hvis jeg har ret i min tro på Gud, så kommer jeg aldrig til at se mine ikke-kristne venner igen i evigheden. Og jeg holder bare så meget af alle mine venner, at jeg så gerne vil kunne være sammen med dem i al evighed.

Jeg startede med at skrive, at der ofte skal ske noget negativt for at få øjnene op for det positive. Det negative vil jeg lige vente med at skrive, til i det næste indlæg. (Jeg har fået klager på at mine indlæg kan være lidt for lange, så jeg må hellere dele dem lidt op!).

 

1 Comment for this post

 
Elisabeth Says:

Tsk, tsk Rebekka! Jeg bryder mig ikke om den spydige kommentar om Jylland. Jylland er da den ultimativt seje halvø..!;) Du skal i hvert fald ikke prøve at bilde mig ind, at Bornholm er en solskinsø..det har regnet temmelig meget de sidste dage ikke?! hehe;)

Leave a Reply

 
 
. 2009 Medical Weblog adult downloads