De små glæder.. 13. marts 2007
Det er så lidt der skal til for at glæde andre. Sådan oplever jeg det ihvertfald med mig sig. Det er ikke altid kun de store ting, der betyder så meget. Et enkelt lille smil, et “hej”, et vink, eller et nik, er en fornemmelse af at folk ser en, uden egentlig at sige noget, man får fornemmelsen af at folk rendt faktisk synes, det er dejligt at se en. Det er bare så lidt der skal til, og alligevel giver det bare så meget glæde.
Min dag i dag havde ikke lige frem været den bedste af alle, og jeg syntes bare at alt var så uoverskueligt. De sidste dage har alt bare ramlet sammen, og jeg synes bare at intet har villet lykkes for mig.
Her til aften var jeg til LMU (Luthersk mission ungdom), hvor vi skulle have bibelstudie, hvilket vil sige, at vi har et lille hæfte med forskellige emner i ud fra Bibelen, som man så fordyber sig i.
På et tidspunkt, hvor jeg skal finde noget i Bibelen, ryger der et lille papir ud af den (ca. 3cm*2cm). På papiret står der: “I <3 U”. Dette gjorde mig bare så ubeskrivelig glad. Papiret har snart ligget i min Bibel i halvandet år. Jeg har fået den af en af mine veninder, engang hvor vi har haft vore Bibler fremmer, og derfor har det bare ligget der siden.
Måske er det ikke noget særligt, når jeg først, halvandet år efter, ser den igen. Men jo! Det reddede bare min dag og min tristhed over det hele. Jeg har ikke specielt mange venner og veninder, og hende her bor i Jylland, så det er svært altid at holde kontakten lige godt. Men selvom afstanden er stor, blev jeg nu klar over, at hun holder af mig! -Og det er virkelig noget der kan gøre mig så lykkelig! Det er svært for mig altid at tro, når folk siger sådan noget til mig, men her tror jeg på, at hun har haft hjertet med, da hun skrev det.
Du behøver ikke at finde på de vildeste ting for at glæde andre. De små hverdagsting som et smil, et: “hvor er det dejligt at se dig i dag!”, ent tegn for omsorg: “hvordan har du det i dag?”. Det er så lidt, der skal til, og alligevel giver det bare så meget. Husk det! - Det betyder mere end man umiddelbart tror!
Kære Rebekka!
Jeg holder af dig min ven.
Årrh Rebekka..du er bare den skønneste! Jeg er glad for mig lille seddel har spredt lidt glæde på en trist dag..og jeg mente det! Jeg sad der i mødesalen med min lille lap papir og ville skrive en hilsen til dig, men kunne ikke rigtig finde ud af hvad det skulle være..så det blev bare til 3 små ord, som alligevel sagde så meget! Min hilsen var dog kun på 3 ord, din hilsen er et helt postkort fyldt med ord der fik varmen til at strømme fra top til tå..jeg læser det ofte når jeg selv er lidt trist! Tak Rebekka, for dine dejlige ord..du er virkelig en ven der er værd at holde på!