Rebekka Sonne

Stressen styrer fedmen! 14. februar 2007

Vi lever i et land, hvor snart stress er lige så stor en livssygsom som fedme. Fedmen bliver der taget hånd om på den bedste måde. Selv børn, helt ned til 2 års alderen, bliver nu undersøgt om der er fedme på vej senere i deres liv.

Kantinerne på arbejdspladserne og på skolerne går meget op i, at maden skal være sund. Selv de steder hvor fast fooden hører til, er der nu også sunde retter. Vi kommer næsten ikke et spisested uden, at der er tænkt i den sunde retning.

Stress derimod, som egentlig er en farligere sygdom en fedme, den bliver der ikke taget hånd om på nær samme måde. På TV er der utrolig meget om stress, og vi hører snart ofte, at der på de fleste arbejdspladser, er taget dette emne op. Men i skolen, bliver der taget hensyn til eleverne og derers stress symptomer? Nej egentlig ikke!

De sidste år af folkeskolen og specielt, når man kommer på en videregående uddannelse, er der utrolig mange lektier, som er nødt til at blive preoteret først. Flere og flere unge er nødt til at droppe deres fritidsaktiviteter, fordi de ikke har tiden til det. I skolen lærer man, at man skal lærer at preoterer sin tid, men det er svært, når der bare ikke er den tid, som man nu har brug for.

Når så fritidsaktiviteterne bliver droppet, så er vi tilbage til fedmen igen. Man hører i medierne og radioen, ja snart alle vegne, at det er vigtigt med min. 30 min. motion om dagen, og endda helst 1 time om dagen. - Men hvor kommer den tid nu fra? Lektierne skal jo laves først, for ellers får man hurtigt kastet tilbage af læeren, at man bestemt ikke duer til uddannelsen eller noget videre i livet. Altså er tiden der ikke. Men hvad gør lærerne ved det? Er der overhoved nogen der gør noget ved det?

Eleverne skal lærer at være ansvarsfulde, tage hånd om ting, og hvad der hører, men det sociale liv bliver droppet, fordi stressen vælter over hovedet. Der er bare ikke den tid, som man har brug for. Men hvornår bliver der så taget hånd om denne start på stress? Desværre ofte først når det er forsent, eller når man er begyndt på en arbejdsplads.

Fedmen skal der tages hånd om helt fra 2 års alderen, men stressen derimod, den behøves der ikke at tages hånd om, for eleverne skal jo lærer at være voksne og anvarsfulde. - Men var det nu ikke de voksne, der kom i behandling for stress? Hvorfor tages der så ikke hånd om børnene?

Hvis man allerede begyndte i skolen, at se på stressen hos eleverne, ville man formodentlig også nå forhindre det på arbejdspladsen senere i livet. Hvorfor tage hånd om fedmen, når der ikke er taget hånd om stressen? Før der bliver fokuseret på stressen hos unge, tror jeg ikke, at fedme tallet bliver mindre. Tiden er der ikke til at tage hånd om fedmen, så længer stressen fylder det hele. Det hænger jo sammen.